Ledsagereglen

Ledsagereglen

American Gangster, Det Gyldne Kompass, Cirkeline eller Bee Movie - udbuddet er stort, men hvilke film må du tage dit 9-årige barn med i biografen for at se?

Medierådet for Børn og Unges ledsageregel

Den lille gule firkant med 11-tallet på ”Det Gyldne Kompass” er ikke kun et ”forbudt for børn” stopskilt. Børn, der er fyldt 7 år, kan rent faktisk komme ind og se en film, der af Medierådet har fået en vurdering, der er højere end deres alder. Men de skal være ledsaget af en voksen- dvs. en person, der er fyldt 18 år - det behøver ikke kun at være mor eller far, der holder i
hånden -.
Det gælder både film, der er vurderet tilladt for børn over 11 og tilladt for børn over 15 år.

 

At børn, der er fyldt 7 år, kan gå i biografen med en voksen og se alle film, betyder dog ikke, at det er en god ide, at de rent faktisk ser alle film. Børn kan let blive skræmte af films virkemidler og biografens mørke. Medierådets børnefaglige eksperter vurderer, om filmen kan virke skræmmende for børn på et givet alderstrin, men det er forældrene, som kender barnet bedst, der ved, hvad det kan tåle at se.

 

Brug Medierådets vurderinger som grundlag for at vælge, hvilke film børn skal se. Se begrundelser og handlingsreferater på alle biograf- og DVD film i vores database 

 

Vær opmærksom på at biograferne i henhold til filmloven skal afvise børn med deres ledsagere, hvis ikke alderskravene er opfyldt.

 

Læs udybelse af relerne her

 

Det_Gyldne_Kompass