Alle trailere, der vises foran film, der er "Tilladt for alle", "Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år" eller "Tilladt for børn over 11 år", skal være vurderet af Medierådet.
Inden traileren er vurderet, har den aldersgrænsen "Tilladt for børn over 15 år". Det betyder, at den kun må vises foran film, der har en 15 års aldersgrænse.
Desuden skal en trailer som hovedregel have samme eller lavere aldersgrænse end den film, den vises sammen med. Bemærk dog at en trailer, der er "Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år", kan vises foran en film, der er "Tilladt for alle".
Trailer opslag
For at informere forældre og imødekomme deres henvendelser vedr. trailere foran børnefilm, har vi produceret et opslag, der gør biografgængerne opmærksom på reglerne.
Opslaget kan downloades som PDF her.
