Den 9. juni skal danskerne stemme til Europa-Parlamentsvalget. Og der er mange vigtige områder, som Europa-Parlamentet skal forholde sig til og håndtere i den kommende periode – ikke mindst håndteringen af sociale medier og digitale platforme.
Derfor handler valget også om, hvordan vi skal tøjle udbyderne af de sociale medier og spiltjenester, som mange – ikke mindst børn og unge - bruger så meget tid på. For de globale tjenester skal håndteres i EU. Der skal både regulering og i den grad håndhævelse af reglerne finde sted – det er ikke noget, som Danmark eller andre lande kan håndtere alene.
Og der er nok at tage fat på. Selv mindre børn kan i dag let tilgå digitale tjenester og platforme til trods for, at der er aldersgrænser, som bør skærme dem fra det. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at når børn i Danmark fylder ti år, har knap halvdelen af dem en profil på et socialt medie – til trods for, at mange af de digitale tjenester har sat aldersgrænsen til 13 år.
"Børn er på de her medier alt for tidligt, og dét er tjenesternes ansvar. Børn og unge kan let omgå aldersgrænserne, de bliver udsat for datahøst og bliver fastholdt på tjenesterne med uendeligt og anbefalet indhold og andre meget effektive fastholdelsesmekanismer. Det er på bekostning af børnenes bedste, så håbet er, at EU skubber massivt på for effektiv aldersverificering og for at fjerne uetiske fastholdelsesmekanismer brugt mod børn," siger forperson for Medierådet for Børn og Unge, Miriam Michaelsen.
Debatten om sociale medier er i øjeblikket højaktuel i både medierne og hos politikerne. Senest har statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Christel Schaldemose, skrevet en kronik til Politiken, hvor de blandt andet kommer ind på, at tech-udbyderne ikke er deres ansvar voksent, når børn får adgang og ser foruroligende og skadeligt indhold på deres tjenester.
Mette Frederiksen og Christel Schaldemose ønsker at hæve aldersgrænsen på sociale medier til 15 år, og de fremhæver desuden forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act), som er trådt i kraft i år. Den forpligter, særligt de største digitale tjenester, til at tage større ansvar for deres design og til at blive mere transparente omkring deres algoritmer og risici.
"Forordningen om digitale tjenester er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er nemlig tech-industriens ansvar, at børn ikke bliver udsat for datahøst, fastholdelsesmekanismer og skadeligt indhold. Det er i EU, man skal sikre, at tjenesterne overholder reglerne nu og fremover, og det er altafgørende for bedre beskyttelse af børn og unge. Det handler om at flytte ansvaret fra børn, unge og deres forældres skuldre over på dem, der har musklerne. Det er ikke de enkelte familiers problem. Det er et samfundsproblem. Lovgivningen skal tilpasses den digitale virkelighed, reglerne skal håndhæves, og tech-industrien skal tvinges til at sikre børnenes bedste," siger Miriam Michaelsen.
Medierådet har sammen med en række danske aktører udviklet et sæt etiske retningslinjer, som digitale tjeneste bør efterleve. De etiske retningslinjer tager afsæt i, hvad der er bedst for børnene, og tager ikke hensyn til de digitale tjenesters forretningsmodel. Den vægtning er der brug for, hvis børn skal kunne færdes trygt og sikkert i de digitale miljøer.