Aldersgrænsen på de fleste sociale medier som Snapchat og TikTok er 13 år. En aldersgrænse som de sociale medier selv har bestemt, men som er for let at omgå. Det viser den nye rapport ’Børns liv med sociale medier’, der er lavet af Børns Vilkår.

Ifølge rapporten debuterer knap halvdelen (48 pct.) af danske børn på sociale medier, før de er fyldt ti år. 94 pct. af børn har en profil på et socialt medie, før de fylder 13 år.

Rapportens datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs Børnepanel, som 2.153 børn i 4. og 7. klasse har besvaret. Hertil er der lavet gruppeinterviews med 68 børn.

I forhold til børns adgang til sociale medier er Medierådet i den grad fortaler for, at aldersgrænserne for sociale medier overholdes. Er børnene ikke gamle nok, når de er på sociale medier, risikerer de blandt andet at blive udsat for ikke-alderssvarende indhold.

"Fra dansk lovgivers side har man endda hævet aldersgrænsen til 15 år, idet børn og unge ikke efter databeskyttelsesreglerne må oprette profiler på sociale medier uden forældrenes samtykke, før de er nået den alder. En lovændring som lige nu ikke bliver fulgt af tech-virksomhederne, fordi de selv mener at have indgået en kontrakt med børnene, hvorfor reglerne for samtykke ikke skulle gælde for dem. Det står for deres regning. Men signalet fra lovgivers side er klart. Sociale medier er lige nu ikke et sikkert sted for børn og unge under 15 år at færdes. Og slet ikke alene," siger Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge.

Den nye rapport fra Børns Vilkår viser, at tre ud af ti børn i 4. klasse har set indhold på nettet, som gjorde dem bekymrede eller ubehageligt til mode. I 7. klasse er tallet steget til seks ud af ti.

"Det er først og fremmest tech-industriens ansvar at sørge for, at børn og unge under 13 år ikke er på sociale medier – for eksempel via aldersverifikation. Det er tech-industriens ansvar, at børn ikke bliver udsat for datahøst, fastholdelsesmekanismer og skadeligt indhold. Det er ikke børnene eller de voksne omkring dem, der har ansvaret for at forhindre det. Men indtil tech-industrien lever op til deres ansvar, og reglerne bliver håndhævet, er de voksne omkring børnene nødt til at træde til. Forældre og omsorgspersoner skal sætte rammerne og begrænsningerne, tale med børnene og sætte sig ind i deres digitale liv," siger Miriam Michaelsen.

Børns Vilkårs nye rapport indeholder også en række anbefalinger til politikere, blandt andet at menneskeliggjorte AI-chatbots til børn skal forbydes. Den anbefaling bakker Medierådet fuldt op om.

Medierådet udgav i 2023 et sæt etiske retningslinjer, som digitale tjenester skal efterleve, hvis de ønsker at beskytte børn bedst muligt. I retningslinjerne står der blandt andet, at digitale tjenester ikke skal anvende kunstig intelligens og chat-robotter, som fastholder børn til tjenesten.

Medierådets etiske retningslinjer har også fokus på, at digitale tjenester skal sikre en effektiv aldersverificering.

Den nye rapport fra Børns Vilkår viser tydeligt, at aldersverificeringen på flere store sociale medier ikke fungerer.