”De digitale tjenester er en integreret og stor del af unges liv ”, udtaler Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, og fortsætter:
”Derfor er det opsigtsvækkende, at så mange unge føler, at de bruger for meget tid på digitale tjenester samt at mange har haft ubehagelige oplevelser online. Med denne nye viden skal vi, med hjælp fra forordningen om digitale tjenester, holde både politikere og platforme til ilden for at implementere ændringer, der øger trygheden og sikkerheden på platformene.”
Undersøgelsen er medfinansieret af EU og udgives af Medierådet for Børn og Unge i rollen som videnscenter i Sikker Internet Center Danmark. Sikker Internet Center Danmark er et konsortium bestående af Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.
Dataindsamling er foretaget af Voxmeter. Spørgerammen og analyserapporten er udviklet i samarbejde mellem Voxmeter, Medierådet for Børn og Unge og Center for sociale medier, tech og demokrati (Digitaliseringsministeriet).