Børn og unge er blandt de første til at tage nye teknologier og udtryksformer til sig. Deres online kommunikation er billedbåren, og de bruger filtre, memes og bytter ansigter i en virtuel leg.
Vi har derfor i anledning af Sikker Internet Dag – der markeres i 150 lande i dag - zoomet ind på udfordringerne og mulighederne i, at alle kan producere, manipulere og dele billeder og videoer på nettet.
I mange år har det at vise et billede eller en video været det ultimative bevis på, at noget er sandt eller reelt oplevet. Det har ændret sig markant, og nu udfordrer deepfakes og andre manipulerede billeder og videoer, hvad vi opfatter som sandheden.
Ved deepfakes bruges kunstig intelligens til at ændre på billeder og videoer, så én persons ansigt fx er lagt ind over en optagelse af en helt anden person. Det er i hastig udvikling, og der er software på vej til at lave overbevisende deepfakes med smartphones. I 2018 kunne man gennemskue en deepfake ved, at personen blinker mindre, end man normalt gør. Men blinket blev hurtigt korrigeret, og så er vi lige vidt.
Ingen er digitalt indfødte
Forældre skal tage ansvar og hjælpe deres børn med den digitale dannelse, og hvis de kommer i knibe på nettet. Det samme skal skolerne, og det stiller i den forbindelse store krav til lærerne at kunne tage bestik af nye teknologier og adressere dem i undervisningen, herunder i forsøgsfaget teknologiforståelse.
Vi må ikke forfalde til at sige, at børn jo er ’digitalt indfødte’. Der er nemlig meget langt fra at være digitalt kreativ og lynhurtigt kunne redigere baggrunde i TikTok eller bruge Snapchat-filtre til at kunne forholde sig kritisk til, hvad der foregår bag skærmen, forstå andres intentioner og skelne mellem virkelighed og fake.
Dét, at der findes teknologi til at man fx kan sætte sin ekskærestes billede på en 3D-animeret figur og interagere med den, skubber til nogle grænser for, hvad vi troede var muligt og stiller nye krav til børn og unges (digitale) viden, kompetencer og dannelse.
Og selvom det er legende let og med nye digitale værktøjer kan være fristende at skubbe til hinandens grænser, skal de unge vide, at der ikke er langt fra leg til alvor. Ligesom de unge skal forstå, at et billede tilsendt ikke er et samtykke til at videreformidle dette billede. Det gælder ikke mindst intime og sexualiserede billeder – uanset om de er virkelige eller manipulerede.
Det er ikke kun forældre og lærere – og myndigheder og NGO’er – der skal hjælpe børn og unge i deres digitale liv. De sociale medieplatforme har også et ansvar for at sikre, at internettet er et trygt sted at være for børn og unge og for at fjerne ulovligt og krænkende indhold. Det er en politisk opgave at sætte rammerne for, hvordan de sociale medier kan leve op til det ansvar.
Og de unge selv? Ja, de har brug for voksne, der er klar på at tage en fordomsfri snak om internettets veje og vildveje. Denne opfordring er hermed givet videre på Sikker Internet Dag.
Indlægget er også bragt i dagens udgave af Berlingske Tidende.