En fyldt sal af bibliotekarer, lærere samt repræsentanter fra ministerier og NGO’er ser spændt til, mens Carl på 13 år demonstrerer, hvordan man kan lave billedmanipulation ved brug af filtre på Snapchat.
Først beder han en kvinde på salens første række om at lave trutmund, mens han tager et billede. Dernæst gør han det samme ved en mand. Til sidst klipper han de to mennesker ud, sætter dem sammen og omkranser dem af et hjerte, så det ser ud som om, de kysser.
Alle i salen griner af det komiske resultat, der blæses op på det store lærred.
Som Carl demonstrerer, kan billedmanipulation og visuel kommunikation være både sjovt og socialt. Men det kan også udnyttes i sammenhænge, der bestemt ikke er noget at grine af.
Sidste år blev antallet af såkaldte deepfakes – videomanipulationer, hvor en persons ansigt ved hjælp af kunstig intelligens sættes på en anden persons krop – fordoblet på nettet. Samtidig har den omdiskuterede Umbrella-sag, hvor unge er blevet sigtet - og i mange tilfælde dømt - for at dele krænkende videomateriale af andre unge, demonstreret de alvorlige følger, billed- og videodeling kan føre med sig.
Hvad betyder den visuelle kommunikation og den stadig mere udbredte billedmanipulation for de børn og unge, der aktivt bruger den og i fremtiden vil mærke dens følger?
Med Cinemateket som ramme og i anledning af den kommende Sikker Internet Dag skabte Medierådet mandag den 27. januar rum for diskussion på en konference, hvor en række eksperter var inviteret til at udfolde det fulde spektrum af fordele og ulemper af billedteknologierne for relevante fagfolk, der alle arbejder med børn og unge.
De lyttede alle spændt, da Stine Liv Johansen, formand for Medierådet, indledte dagen med at forklare, hvorfor det egentligt er så vigtigt at snakke visuel kommunikation netop i relation til denne målgruppe.
”Fordi børn og unge er dem, der først tager nye kommunikationsformer til sig. Og fordi billedmanipulation spiller en rolle her og nu i deres daglige kommunikation med hinanden og selvfølgelig også i den mediekultur, de skal agere i nu og i fremtiden.”
Konference
’Fra nuttede dådyrøjne til fakes nudes’ blev afholdt af Medierådet for Børn og Unge i regi af det danske Safer Internet Center, som ud over Medierådet består af Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.
Formålet med konferencen var at skabe større forståelse for og diskussion om børn og unges visuelle kommunikation og billedmanipulation på nettet, samt det visuelle indhold og hensigter de møder i den digitale verden.
Konferencen blev holdt som optakt til Sikker Internet Dag, der finder sted den 11. februar og som har til formål at gøre internettet til et sikkert, kreativt og oplysende sted for børn og unge.
Fordi det er sjovt!
For at forstå hvilken rolle de visuelle platforme spiller i børn og unges daglige kommunikation, er man selvfølgelig nødt til først og fremmest at spørge dem selv.
Derfor var Carl og hans kammerater, Freya og Melanie, der alle er medlemmer af Medierådets og Red Barnets ungepanel, hurtigt på banen for at vise publikum, hvilke apps og teknologier, de selv bruger i deres hverdag.
“Man kan bruge den til at fjerne grimme detaljer,” fortalte Melanie og demonstrerede app’en Phototouch, der kan bruges til let billedredigering. Selv bruger hun dog mest filtre på Instagram, hvor hun foretrækker sort-hvid, fordi hun synes det gør hende pænere.
Da hun og de andre unge deltagere blev spurgt, hvorfor de overhovedet bruger filtre og visuelle kommunikation, fortalte de, at det er sjovt og samtidig en udtryksfuld måde at dyrke relationen til sine venner.
Og morskaben blev da også til at tage og føle på, da Melanie kort efter bød de voksne op til danselektion med hjælp fra en dansevideo på videoplatformen TikTok.
Kreative TikTok
TikTok er en social video-platform, hvor unge kan lave, redigere og dele op til 15 sekunder lange videoer. For udefrakommende kan det virke som om, platformen kun indeholder dansevideoer og makeup-tutorials.
Men faktisk rummer den en del mere end det. Det fortalte Chris Pinchen, en af konferencens fuldvoksne tech-eksperter, der er bosiddende Luxembourg for blandt andet at give et indblik i TikTok, som han kaldte “det mest kreative sted på nettet.”
Påstanden understøttede han med en række videoer, hvor unge laver kreative essays og opildner til modstand mod alt fra overvågning fra nysgerrige forældre til tech-giganters uhensigtsmæssige censur.
I kommentarsporet på Twitter, hvor en af videoerne er blevet delt, står der: “Jeg lærte mere om personlige essays af denne ene TikTok, end jeg har gjort i nogen undervisningstime.” Og det er netop symptomatisk, mener Pinchen, der ser TikTok som et eksempel på, hvordan børn og unge bruger billedteknologierne på anarkistiske, kreative måder, som end ikke tech-giganterne kan forudse.
Følelsestyveri
Men selvom de populære platforme har stort kreativt potentiale for de unge brugere, er de langt fra omkostningsfri.
Til gengæld for morskaben forsøger tech-firmaer nemlig at stjæle data og følelser, påpegede Pinchen og introducerede platformen stealingurfeeling.gs, der er sat i søen for at gøre opmærksom på, at virksomheden bag Snapchat har ansøgt om et patent, der ifølge kritikerne gør det muligt at "stjæle" brugernes følelser, når de anvender filtre.
Følelsestyveriet, forklarede Pinchen, kan bruges til at træne programmets kunstige intelligens.
“Og det er jo derfor programmerne er gratis. De er gratis, fordi I giver dem træningsdata!”, sagde Pinchen.
Deepfakes og fake porn
Og hvad kan den kunstige intelligens, som vores træningsdata er med til at forbedre så egentlig bruges til? Jo, den kan blandt andet udnyttes til at skabe realistiske deepfakes og fake porn, som allerede nu kan findes mange steder på nettet.
Udbredelsen og udviklingen sker lynhurtigt og det skaber forvirring i forhold til lovgivning og håndhævelse. Det gjorde Miriam Michaelsen, formand for Digitalt Ansvar, klart i et oplæg, hvor hun fortalte om den uvidenhed, hun som bistandsklient for digitale krænkelsesofre ofte møder i retsvæsenet.
“Jeg ser stadig dommere kalde det snapshot, og jeg ser også politi, der håndterer digitale krænkelser på en helt forkert måde,” sagde bistandsadvokaten og understregede, hvor stor skade, det kan gøre på de fortrinsvis kvindelige ofre, når de f.eks. bliver pålagt selv at fjerne billeder af dem selv på nettet, hvilket er umuligt.
“Det giver altså retraumatisering,” slog Miriam Michaelsen fast og afsluttede sit oplæg med en opsang, hvor hun opfordrede os alle til at lægge pres på dem, der virkelig – hvis de ville – kunne gøre en forskel i forhold til digitale krænkelser:
“Det handler det om at lægge ansvaret det rigtige sted hen, og jeg er nødt til at sige, at det er tech-giganterne, der skal tage det ansvar. Og de tager først det ansvar, når vi er med til at pålægge dem det ansvar,” sagde Miriam Michaelsen.
Brug for de voksne
Hendes alvorlige ord cementeredes i et af dagens sidste programpunkter, hvor en modig ung kvinde gjorde indtryk med en åbenhjertig fortælling om, hvordan det egentlig føles, når man som kvinde i sin mest sårbare alder pludselig opdager, at man optræder i pornografiske sammenhænge på nettet.
“Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg klarede mig igennem det,” fortalte den unge kvinde grådkvalt. “Det er mega hårdt, fordi en ung pige på 16-17 år skal ikke sidde og lede efter billeder af sig selv på nettet.”
I den slags situationer har man brug for al den hjælp, man kan få, pointerede hun.
Selv fik hun hjælp af sine forældre, som fik billederne tilsendt af hendes ekskæreste. Anderledes svært var det at få ordentligt hjælp fra studievejleder, og politiet havde hun slet ikke opsøgt, hvis det ikke var, fordi hendes forældre havde forsikret hende om, at det altså ikke var hendes skyld.
Derfor er det, understregede hun, utroligt vigtigt, at de voksne mennesker i de unges liv bliver bedre til at snakke fordomsfrit om sex og billeddeling med de unge – også før uheldet er ude.
Forældrenes rolle
Oven på den unge kvindes fortælling kunne man næsten mærke bekymringen ligge som tyk luft omkring mange de mange fagfolk, der dagligt arbejder med børn og unge, som sad på stolerækkerne i salen.
Dagen sluttede med en paneldebat, og her rakte en kvinde hånden op og stillede det spørgsmål, vi nok alle sammen brændte inde med: Hvordan bør hun som forælder helt konkret agere i forhold til sine egne børn og deres brug af den visuelle kommunikation på nettet?
Malene Charlotte Larsen, forsker i unges digitale medieforbrug ved Aalborg Universitet, sad klar med en håndfuld lavpraktiske råd:
Skræddersy privatindstillinger, tal med børnene om det, de laver online, og om, hvilke platforme, der eventuelt påvirker dem negativt eller positivt, rådgav forskeren, der ligesom mange af konferencens både yngre og ældre bidragydere, mente, at dialog frem for forbud er vejen frem.
Forskerens mødte opbakning af et af panelets yngre deltagere, tidligere medlem af Medierådets ungepanel, Olivia Braad Honoré, som mente, at selv de såkaldt ”digitalt indfødte” har brug for forstående og engagerede voksne for at navigere på de digitale platforme:
”Det er vigtigt, man som forælder, sætter sig ned med sit barn og ja, spiller Fornite og er på TikTok. Det kan godt være at man [som barn/ung, red] kan finde ud af at bestyre et socialt medie og ved hvordan man lægger et billede op, men det er ikke sikkert man har dannelsen til at benytte det på en god måde.”