Manipulerede fotos og video har noget meget fascinerende over sig. De leger med vores opfattelse af sandhed og dermed tillid til, hvad afsenderen fortæller os.
Sådan genkender du en fake
Både når det kommer til video og fotos, kan man med lidt kritisk opmærksomhed godt afsløre en del manipuleret materiale, ved at stille sig selv spørgsmål som:
- Hvem har delt videoen eller billedet - og hvorfor?
- Er videoen skarp eller virker dele af billedet sløret?
Hvis det er en video:
- Passer stemmen til den måde, læberne bevæger sig på?
- Siger personen i videoen noget, som de ikke normalt ville sige?
Hvis det er et foto:
- Virker billedet konstrueret?
- Er der detaljer på billedet, der ikke passer sammen, fx ansigtet og kroppen?
- Er personen på billedet i en situation, de ikke normalt ville stille op til?
Eksempler på digitale krænkelser
Det kan være ulovligt, og dermed i lovens forstand en digital krænkelse, hvis:
- Man optager og videredeler private billeder, film og oplysninger uden samtykke
- Hvis billeder eller video manipuleres og gøres til ’fake nudes’ eller ’fake porn’
- Hvis man deler injurierende udtalelser / ”hate speech”
Hvordan kan man som voksen forebygge?
En stor andel af de unge tror ikke, at der ikke er nogen hjælp at hente, hvis de udsættes for en digital sexkrænkelse, viser en undersøgelse fra 2018, som Red Barnet har lavet. Kun lidt over halvdelen af de unge ville tale med deres forældre eller pårørende. Kun 15 pct. ville tale med en lærer om en digital sexkrænkelse.
Samme undersøgelse viser, at næsten halvdelen af unge i alderen 13-17 år (43 pct.) svarer, at de har været vidne til, at unge på deres egen alder har redigeret fotos af nogen for at gøre dem seksuelle. For eksempel ved at sætte deres ansigt på et pornografisk billede eller ved at placere seksuelle emojis over dem.
Den bedste måde at forebygge, at børn og unge kommer til at stå i en ulykkelig situation omkring digitalt manipulerede materiale, er at blive bedre til at interessere sig for unges liv på nettet og have en løbende, åben dialog.
Oplys unge om rigtigt og forkert
De fleste unge har profilbilleder liggende på sociale medier, og der vil derfor altid være en potentiel risiko for, at blive udsat for en digital krænkelse af en art. Billeder – og video – kan manipuleres og pludselig blive delt i en ny kontekst.
Medierådet har sammen med Center for Digital Pædagogik og Red Barnet udgivet bogen DELT. Materialet handler om at forebygge og reducere digitale sexkrænkelser blandt unge ved at styrke de unges sociale-digitale kompetencer i at kunne omgås intimt billedmateriale på nettet.
I bogen kan man også læse, hvad lovgivningen siger om digitale krænkelser.
Hvor kan man få hjælp?
Red Barnets SletDet-rådgivning henvender sig til børn og unge, som har oplevet at få delt personlige og intime oplysninger på nettet. Rådgivningen kan hjælpe børn og unge med at tackle bekymringer og krisesituationer samt i en del tilfælde også med at fjerne kopier af krænkende billeder.
Center for Digital Pædagogik driver helplinen Cyberhus.dk – en digital rådgivningsplatform, der svarer på spørgsmål og inviterer unge til anonym chat både med rådgivere og andre unge.
Politiet opfordrer til at anmelde digitale sexkrænkelser. Du kan både anmelde på vegne af dig selv og andre. Anmeld på siden her.