Tv-, on demand- og dvd-indhold

Vejledning Film og tv

De danske tv- og on demand-tjenester samt dvd-distributører skal selv aldersvurderer deres eget indhold, eller anvende den vurdering, der er foretaget af en udbyder eller rettighedshaver af programmet på det danske marked.

Aldersvurderingen skal ske efter Medierådets vejledning og kriterier for aldersvurdering. For film, der er vurderet af Medierådet, anvendes denne aldersvurdering, ved visning af filmen på tv og on demand og ved salg af dvd. 

Dvd-udgivelser der ikke vurderes og hvis indhold ikke tidligere har været vurderet af Medierådet, skal aldersmærkes med 'Tilladt for børn fra 15 år'.

Medierådet for Børn og Unge kan af egen drift efterprøve aldersvurderinger, der er foretaget af udbydere og rettighedshavere.

Reglerne for aldersmærkning gælder kun danske dvd-distributører og danske tv og on-demand-tjenester. Udenlandske tjenester, som opererer i Danmark (fx Netflix Disney+ m.fl.), er ikke underlagt de samme regler. 

Hent 'Medierådets vurderingskriterier til audiovisuelt indhold' her

Hent 'Medierådets retningslinjer for aldersmærkning' her


Udvalgte kendetegn ved film og programmer til A, 7, 11 og 15

Undtaget aldersmærkning

Følgende programtyper kan vises på tv og on demand-tjenester uden aldersvurdering og aldersmærkning: 

  • Nyheds- og aktualitetsprogrammer
  • Undervisnings- og forskningsprogrammer
  • Informationsprogrammer om ideel, politisk eller religiøs virksomhed
  • Musikprogrammer
  • Idrætsprogrammer
  • Hobby-, instruktions- og fritidsprogrammer
  • Direkte udsendelser
  • Foromtale af programmer