Medierådets høringssvar

Medierådet for Børn og Unge har afgivet høringssvar til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet ifm. høring vedr. Europa-Kommissionens lovforslag om EU Kids Act.

Medierådet hilser EU Kids Act velkommen, særligt mhp. en samlet EU-indsats ift. aldersgrænser, omvendt bevisbyrde, safety by design, aldersverificering, fokus på søvn samt bred anvendelse ift. sociale netværkstjenester, spilplatforme og AI.

Medierådet stiller sig kritisk over for forslaget om begrænset adgang med forældresamtykke til sociale netværkstjenester og videodelingstjenester for børn i alderen 13-14 år.
Den løsning fastholder et ansvar hos forældrene, som bør pålægges tjenesterne, og vil resultere i ulighed blandt børn. 

Medierådet støtter en aldersgrænse på 15 år på tværs af EU. Populære spil og spilplatforme med sociale funktioner som Minecraft og Fortnite bør reguleres på linje med sociale netværkstjenester.

Læs Medierådets høringssvar her

Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik udgør Sikker Internet Center Danmark (SIC DK). Sammen har vi indsendt et fælles høringssvar til EU-Kommissionens udkast til Digital Fairness Act – et initiativ der har særligt fokus på forbrugeres rettigheder og beskyttelse online. SIC DK ser initiativet som et vigtigt og nødvendigt skridt mod bedre beskyttelse af børn og unge online.

Alt for mange børn og unge oplever i dag at blive mødt af fastholdelsesmekanismer, manipulerende designs, uigennemsigtige reklamer og kommercielt indhold, der udnytter deres sårbare position. Derfor er det afgørende, at digitale platforme får et tydeligt ansvar for at forebygge dette og skabe sikre digitale oplevelser for alle børn og unge.

Hørringsvaret har bl.a. følgende budskaber:

• Aldersverificering og børnesikre digitale miljøer: Kommissionen bør gøre det obligatorisk for platforme at anvende EU’s kommende blueprint-værktøj til aldersverificering og støtte udviklingen af børnerettighedsbaserede digitale miljøer – herunder i digitale spil.
• Manipulerende design (dark patterns): Dark patterns bør reguleres som ’urimelige handelspraksisser’ i alle produkter og tjenester, der er tilgængelige for børn. Platforme bør desuden pålægges at dokumentere, hvordan deres design ikke skader og udnytter børn.
• Afhængighedsskabende design: Der er behov for regulering af fastholdelsesmekanismer som bl.a. anbefalingssystemer, autoplay, infinite scroll, belønningssystemer (som streaks og bonusser) og tidsbegrænsede præmier i spil – mekanismer der øger risikoen for overdreven brug og forbrug blandt børn og unge.
• Reklamer og personaliseret indhold: Børn har ret til trygge digitale rum, fri for reklamer og personaliseret indhold, der udnytter deres sårbarheder – herunder “dynamisk prissætning” og uigennemsigtige markedsføringsstrategier. SIC DK foreslår derfor styrket regulering og håndhævelse, der sikrer, at børn og unge ikke udsættes for reklamer eller personaliseret indhold, der kan være skadelige for dem.
• Influenceransvar: Influencere og deres samarbejdspartnere har et særligt ansvar over for det indhold, de eksponerer børn og unge for. Influencere, og økosystemet omkring dem, har et ansvar, som skal tydeliggøres.
• Digitale spil og deres forretningsmodeller: Der er behov for regulering af problematiske spilmekanismer for børn og unge. Den såkaldte ”free-to-play” forretningsmodel gælder for mange af de mest populære spil og anvender ofte forskellige problematiske mekanismer. Her bør Kommissionen bl.a. begrænse mekanismer, der lægger pres på børn og unge for at bruge mere tid og flere penge i spil, som for eksempel bonusser/præmier for tidsbrug, battle passes, loot boxes og virtuel valuta.

Læs høringssvaret her (NB: Svaret er på engelsk)

Medierådet for Børn og Unge har afgivet høringssvar til Kulturministeriet ifm. høring over udkast til lov om ændring af lov om ophavsret (Indførelse af en præstationsbeskyttelse og beskyttelse mod digitalt genererede efterligninger mv.)

Det er et udbredt og velkendt problem, at alt for mange udsættes for deling af krænkende digitalt genererede efterligninger, uden deres samtykke, og at det har store og alvorlige konsekvenser til følge.

Medierådet bemærker, at det er positivt, at der nu sættes ind ved at gøre deling af digitalt genererede efterligninger uden samtykke ulovlige. Rådet forventer, at det vil have en forebyggende effekt at gøre deling uden samtykke klart ulovligt, ligesom det styrker ofrenes muligheder for at få nedtaget materiale fra digitale platforme, når skaden er sket. Dette er et væsentligt skridt i den rigtige retning og en klar forbedring ift. i dag, hvor der ikke kan henvises til en konkret lovbestemmelse i forbindelse med en anmodning om nedtagning.

Læs Medierådets høringssvar her

Sikker Internet Center Danmark (SIC DK), som består af Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet, har indsendt et samlet svar på høring om EU-Kommissionens nye udkast til retningslinjer for digitale tjenesters beskyttelse af børn og unge under 18 år, i medfør af forordningen for digitale tjenester. 

Alt for mange børn har i dag ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser på digitale tjenester. Det er derfor afgørende, at platformene pålægges et klart ansvar for at forebygge dette og sikre trygge digitale oplevelser for børn og unge.

SIC DK ser de nye retningslinjer, der skal uddybe tjenesters forpligtelser for børnebeskyttelse, som et vigtigt og nødvendigt skridt mod at styrke børns digitale sikkerhed. I høringssvaret er det uddybet hvordan bl.a.:

• Det er positivt, at der er et øget fokus på at understøtte børns rettigheder på digitale tjenester
• Retningslinjerne bør opdateres jævnligt - det digitale landskab ændrer sig hele tiden
• Platforme skal holdes ansvarlige for deres brugeres sikkerhed – især når børn og unge bruger deres tjenester. Dertil er effektiv aldersverifikation afgørende
• Vurderinger af platformens risici skal ikke kun laves internt – de bør vurderes af uafhængige eksperter og børnerettighedsorganisationer
• Der skal være rammer for, hvad der tæller som skadeligt indhold og funktioner– fx algoritmestyrede feeds på såkaldte sociale medier
• Børn skal beskyttes mod skjult reklame og kommerciel udnyttelse
• Sikkerhed og privatliv 'by default' bør også omfatte, at AI-chatbots er deaktiveret for børn, da de ikke er sikre for børn

Læs høringssvaret her (NB: Svaret er på engelsk)

Den Europæiske Kommission bad 11. marts 2025 om input om tilbagevendende og fremtrædende systemiske risici i EU, som berøres i artikel 34 og 35 i Forordningen om digitale tjenester. I Forordningen om digitale tjenester er systemiske risici en betegnelse for de negative konsekvenser, som digitale tjenester kan have for både individ og samfund.

I sit høringssvar skriver Medierådet blandt andet, at børns bedste og rettigheder skal stå i centrum hos digitale tjenester, som børn har adgang til.

Medierådets adresserer blandt andet følgende systemiske risici:

• Børn bliver eksponeret for upassende og potentielt skadeligt indhold, når de er online.
• Opmærksomhedsøkonomi og fastholdende design kan have negative konsekvenser, som fx dårlig eller manglende søvn og for meget stillesiddende aktivitet.
• Børn bliver udsat for store mængder reklamer, som kan være svære for børn at afkode, og desuden kan bidrage til dårlige eller usunde vaner.

Læs Medierådets høringssvar her (NB: Svaret er på engelsk)

Medierådet for Børn og Unge påpeger, at risikoen for skade ved digitale tjenester er et komplekst område, som det vil være vanskeligt at behandle fyldestgørende inden for rammerne af denne høring. 

I svaret på høringen forklares det hvordan, Medierådet siden 1997 har arbejdet med aldersmærkning af film ud fra et skadelighedsperspektiv, hvor vurderingskonsulenter vurderer indholdets påvirkning på børn ud fra filmens tematikker, grundstemning og virkemidler.

Medierådet udtrykker, at det er svært at adskille børns fysiske og digitale liv, også når det kommer til mulige negative konsekvenser i form af fx mobning, grænseoverskridende oplevelser og nedsat trivsel. Medierådet påpeger i høringssvaret, at techaktørerne ikke sikrer, at deres aldersgrænser overholdes. Teknologiske faktorer som algoritmer, autoplay af bl.a. ikke-aldersvarende indhold kan forstærke skadelige påvirkninger.

Medierådet efterlyser en bredere og mere nuanceret tilgang til regulering af skadeligt digitalt indhold og henviser til konsortiet On  - sammen om digital dannelse, der netop indebærer principper, som indrammer digital dannelse, herunder digitale krænkelser og skadeligt indhold.

Læs Medierådets høringssvar her

Den Europæiske Kommission indkaldte 31. juli 2024 til feedback vedrørende Forordningen om digitale tjenester – retningslinjer for håndhævelsen af beskyttelsen af mindreårige online.

I sit høringssvar skriver Medierådet blandt andet, at børns bedste og rettigheder skal stå i centrum hos digitale tjenester, som børn har adgang til.

Medierådets pointer vedrører blandt andet:

• Det er vigtigt, at det ikke er tech-virksomhederne, men Kommissionen i samarbejde med aktører fra medlemslandene, som definerer grænserne for, hvad der er børns bedste i den digitale verden, og hvad der ikke er.
• Medierådet foreslår desuden, at spiltjenester skal være omfattet af Digital Services Act (DSA), da de samme udfordringer med fastholdelsesmekanismer, datahøst og alderstilpasning findes i digitale spil.
• Desuden mener Medierådet, at tjenesterne skal have aldersgrænser og være alderstilpassede i henhold til børns beskyttelse og behov, og at effektiv aldersverificering er et nødvendigt værktøj dertil.
• Tjenesteudbyderne skal løfte bevisbyrden således, at deres tjenester risikovurderes inden lancering, og at de nødvendige beskyttelsestiltag gøres forinden.
• Håndhævelsen af EU-lovgivning vedrørende digital børnebeskyttelse, herunder GDPR, UCP-direktivet og DSA’en, skal styrkes, så magtforholdet vendes til staternes fordel.

Læs Medierådets høringssvar her

Kulturministeriet fremsendte den 20. juni 2024 en høring over lovudkast til ny hovedlov om Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling.

Medierådet for Børn og Unge bifalder fokus på spil som ansvarlige kulturprodukter og mener, at Danmark kan blive en global frontløber inden for etisk spiludvikling. Medierådet påpeger imidlertid udfordringer ved nutidens digitale spil, som ofte indeholder fastholdelsesmekanismer, datahøst og in-game køb, der ikke tilgodeser børn og unges rettigheder. Der er behov for bedre børnebeskyttelse og regulering af de uetiske mekanismer.

Medierådet anbefaler, at ansvarlighed defineres tydeligere i loven. Det foreslås, at lovens § 2 ekspliciterer Nimbi GameLabs rolle i at sikre etisk ansvarlig spiludvikling med fokus på børn og unges rettigheder som forbrugere. Medierådet stiller sig til rådighed for sparring og formidling af viden om digitale spil, som rådet arbejder med. Hertil foreslås anvendelse af Medierådets etiske retningslinjer for digitale spiltjenester som inspiration til arbejdet med ansvarlige spil.

Læs Medierådets høringssvar her

Børne- og Undervisningsministeriet fremsendte den 31. maj 2024 en høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram (Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen).

Medierådet for Børn og Unge udtrykte i sit høringssvar, at det var positivt, at teknologiforståelsesfaget fik en central rolle i folkeskolens ærinde, men påpegede ligeledes at det ikke var fyldestgørende at integrere det i andre fag eller tilbyde det som muligt valgfag, da dette ikke vil give alle danske elever mulighed for at modtage og deltage i undervisning i teknologiforståelsesfaget.

Derudover anbefalede Medierådet, at digital dannelse positioneres som en central del af fagets fokusområde, og at faget skulle have fokus på balancen mellem teoretiske og praktiske elementer. Slutteligt hæftede Medierådet sig ved fagpersoners centrale rolle i en kvalitetsfuld implementering af fagligheden i folkeskolen, hvilket kræver at fagpersoner kan modtage relevant og kontinuerlig opkvalificering.

Læs Medierådets høringssvar her

Børne- og Undervisningsministeriet fremsendte den 24. november 2023 en høring over forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger).

Medierådet for Børn og Unge udtrykte sig i sit høringssvar positivt angående lovforslagets skærpende indhold vedrørende brug af digitale redskaber. Medierådet mener i forlængelse heraf ikke, at digitale redskaber kan stå alene i en pædagogisk praksis, og videre at brug af digitale redskaber i dagtilbud kun bør indgå, hvis det fagligt kan begrundes. Herudover mener Medierådet, at brug af digitale redskaber bør foregå under opsyn af en voksen og i øvrigt overvejes nøje i forhold til den konkrete gevinst for barnets trivsel og faglige udvikling. Brugen af digitale redskaber i dagtilbud bør først og fremmest anskues som et supplement til den fysiske tilstedeværelse.

Læs Medierådets høringssvar her

Kulturministeriet fremsendte den 7. december 2023 en høring over bekendtgørelse om udbud af public service-lydunivers med indhold til børn og unge.

Medierådet for Børn og Unge udtrykte sig i sit høringssvar positivt overfor skabelsen af et public service-lydunivers med indhold til børn og unge, men påpegede det tungtvejende hensyn til databeskyttelse af børns personoplysninger i forbindelse med oprettelse af personligheds- eller brugerprofiler. I forlængelse af dette gjorde Medierådet også opmærksom på den særlige beskyttelse, børn nyder over for reklamer, samarbejder og sponsorater.

Medierådet påpegede ligeledes, at det er uklart, hvad det nærmere vil sige, at sponsorering og produktplacering ikke må skade mindreårige på fysisk, psykisk eller moralsk vis. Afslutningsvist gjorde Medierådet opmærksom på, at bekendtgørelsen, herunder reglerne om markedsføring, bidrager til et i forvejen alt for sammensat retsbillede, samt at der skal være fokus på håndhævelse af regler frem for nye regler.

Læs Medierådets høringssvar her