Begræns forstyrrelser: Notifikationsindstillinger og ’Forstyr ikke’
Notifikationer kan være distraherende og forstyrrende. Derfor er det en god idé at begrænse uønskede forstyrrelser. Start med at stille dig selv to enkle spørgsmål: Hvem eller hvad må forstyrre mig – og hvornår? Så kan du indstille dine notifikationer, så de passer til dét.
Indstillinger for Apple-enheder
Indstil app-notifikationer
Du kan tilpasse dine app-notifikationer, så du kun får notifikationer fra de apps, du har brug for.
Sådan gør du:
1. Åbn Indstillinger > klik på Notifikationer
2. Gå listen igennem og vælg de apps, du aldrig vil modtage notifikationer fra
3. Slå Tillad notifikationer fra for disse apps
4. For de apps, du gerne vil modtage notifikationer fra, kan du indstille, hvordan du vil modtage notifikationerne (fx om du vil se dem på ’låst skærm’ eller om der skal være ’lyd’ på)
Indstil ’forstyr ikke’
’Forstyr ikke’ funktionen giver dig mulighed for at slå alle notifikationer fra i alle apps. Du kan dog stadig tillade notifikationer fra bestemte apps og personer.
Sådan gør du:
1. Åbn Indstillinger > Klik på Fokus > Klik på Forstyr ikke
2. Vælg Personer. Her kan du vælge hvilke personer, ud fra dine ’kontakter’, der altid må forstyrre dig, selvom at du har slået ’Forstyr ikke’ til. Klik OK, når du har valgt kontakterne.
3. Under Personer, kan du også vælge at Tillade opkald fra Kun kontakter eller Favoritter
4. Gå tilbage. Vælg Apps. Her kan du vælge hvilke apps, der altid må forstyrre dig, selvom du har slået ’Forstyr ikke’ til. Klik OK, når du har valgt de forskellige apps.
Slå ’forstyr ikke’ til
Du kan slå ’forstyr ikke’ til på to forskellige måder: manuelt eller ved at planlægge, hvornår funktionen automatisk skal aktiveres.
Sådan gør du:
Manuelt
1. Åbn kontrolcenteret (på de fleste devices gøres det ved at køre fingeren fra højre øverste hjørne og ned) > Klik på Forstyr ikke
Planlæg
1. Åbn Indstillinger > Klik på Fokus > Klik på Forstyr ikke
2. Scroll ned til 'Planlæg tidspunkter'. Lav en tidsplan for, hvornår ’Forstyr ikke’ funktionen automatisk skal slåes til (vælg dage og tidspunkter) > Slå Planlæg til, når du er færdig.
Indstillinger for Android-enheder
OBS: Afhængigt af telefon og udgave af Android-styresystemet, kan der være forskel på, hvordan du finder de konkrete indstillinger på din telefon ift. guiden.
Indstil app-notifikationer
Du kan tilpasse dine app-notifikationer, så du kun får notifikationer fra de apps, du har brug for.
Sådan gør du:
1. Åben Indstillinger > Klik på Meddelelser og hurtigindstillinger
2. Scroll ned og se under Appmeddelelser. Gå ind på hver enkel app og slå Tillad meddelelser fra for de apps, du ikke vil modtage notifikationer fra
3. For de apps, du gerne vil modtage notifikationer fra, kan du indstille, hvordan du vil modtage notifikationerne (fx om du vil se dem på ’låst skærm’ eller om der skal være ’lyd’ på)
Indstil ’forstyr ikke’
’Forstyr ikke’ funktionen giver dig mulighed for at slå alle notifikationer fra i alle apps. Du kan dog stadig tillade notifikationer fra bestemte apps og personer.
Sådan gør du:
1. Åben Indstillinger > Klik på Digital balance og børnesikring > Klik på Forstyr ikke
2. Klik på Opkald og beskeder for at tillade opkald og beskeder fra bestemte personer, når ’Forstyr ikke’ er slået til. Vælg fx Kontakter eller Favoritkontakter
3. Gå tilbage. Klik på Apps. Her kan du vælge hvilke apps, der altid må forstyrre dig, selvom du har slået ’Forstyr ikke’ til.
Slå ’forstyr ikke’ til
Du kan slå ’forstyr ikke’ til på to forskellige måder: manuelt eller ved at planlægge, hvornår funktionen automatisk skal aktiveres.
Sådan gør du:
Manuelt
1. Åben Indstillinger > Klik på Digital balance og børnesikring > Klik på Forstyr ikke
2. Slå Vil ikke forstyrres til (så aktiveres funktionen med det samme)
Planlæg
1. Åben Indstillinger > Klik på Digital balance og børnesikring > Klik på Forstyr ikke
2. Klik på Skemaer. Giv din ’forstyr ikke’ funktion en titel og vælg, hvornår funktionen skal gælde fra og til. Vælg også om funktionen skal gentages. Klik på Gem. Husk at aktiver den planlagte ’forstyr ikke’ ved at slå den til.