Instagram

Guide til Instagram

Bliv klogere på Instagram og forstå de risici, der er forbundet med børn og unges potentielle brug af platformen.

Hvad er Instagram?

Instagram er en digital platform, hvor brugere kan dele og se billeder, korte videoer og tekster. Brugerne kan interagere med hinanden gennem likes, kommentarer, delinger og private beskeder.

På Instagram følger mange brugere influencere, venner eller personer, de finder inspirerende, mens andre bruger platformen til selv at dele indhold via deres profil. Der er på platformen både et feed baseret på de brugere, man følger, og en ”udforsk”-side, hvor algoritmen udvælger indhold.

Aldersgrænsen på Instagram

Instagram har selv sat aldersgrænsen til 13 år.

I EU arbejdes der i øjeblikket på at hæve aldersgrænsen på sociale medieplatforme og indføre effektiv aldersverificering, der bekræfter brugernes alder.

Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at den gældende aldersgrænse som minimum overholdes. Du kan læse mere om betydningen af aldersgrænser i Den rette alder.

Det findes på Instagram

Problematisk indhold
Fastholdelse
Dataindsamling
Reklamer
Kontakt med fremmede

Opmærksomhedspunkter på Instagram

Opmærksomhedspunkterne er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge og fremhæver otte vigtigste risici, voksne skal kende og forholde sig til, inden børn og unge eventuelt bruger en digital platform.

Problematisk indhold

Problematisk indhold

På Instagram deler brugerne forskelligt indhold i form af videoer og billeder, som ofte kan tilgås af alle. Det er derfor umuligt at forudsige, hvilket indhold brugeren vil møde.

Indhold, der ikke er alderssvarende, kan være skadeligt for et barn, hvis indholdet for eksempel er skræmmende, grænseoverskridende eller voldsomt for barnet. På digitale platforme med brugergenereret indhold kan brugere støde på denne slags indhold, uden selv at have opsøgt det.

Læs mere om problematisk indhold her

Fastholdelse

Fastholdelse

Instagram anvender fastholdelsesmekanismer som for eksempel uendeligt feed, anbefalingssystemer, lokationsinfo og reaktioner.

Fastholdelsesmekanismer kan føre til overforbrug – og i værste tilfælde afhængighedsadfærd. Fastholdelsesmekanismer kan derfor medvirke til, at barnets brug kan eskalere og stå i vejen for vigtige aktiviteter som søvn, relationer til venner og familie, bevægelse o.l. – hvilket kan have konsekvenser for trivslen. Samtidig eksponerer et øget forbrug barnet for øvrige opmærksomhedspunkter – såsom problematisk indhold, reklamer og dataindsamling.

Læs mere om fastholdelse her

Dataindsamling

Dataindsamling

Ifølge Meta, der ejer Instagram, indsamles der data om brugeren, når brugeren opretter en konto, om brugerens adfærd og i forbindelse med det indhold, man deler med tjenesten (såsom tekst, billeder og video).

Dataindsamling er problematisk, da konsekvensen er, at børn og unges data og adfærd kommercialiseres, og at de endvidere præsenteres for indhold, som er skræddersyet til deres profil, interesser og vaner. Det er med til at presse børn og unge i en retning mod øget forbrug og yderligere fastholdelse. 

Læs mere om dataindsamling her

Reklamer

Reklamer

På Instagram kan man møde reklamer i feedet på platformen eller sponsoreret indhold hos influencere.

Når børn og unge eksponeres for reklamer og kommercielt indhold, kan det påvirke deres adfærd, forbrug og ønsker. Det kan påvirke deres oplevelse af, hvad de skal eje og gøre for at passe ind i et fællesskab, og det kan negativt påvirke deres kostvaner, selvbillede og forbrug af skønhedsprodukter m.m. 

Læs mere om reklamer her

Kontakt med fremmede

Kontakt med fremmede

På Instagram er det muligt at sende direkte beskeder til andre brugere, hvor beskederne gemmes i en separat indbakke med beskedanmodninger.

Når børn og unge kan blive kontaktet af fremmede, er der risiko for, at de kan blive udsat for digitale krænkelser i form af mobning, afpresning, grooming og deling af billeder og videoer uden samtykke.

Læs mere om kontakt med fremmede her

Funktioner du kan bruge som forælder

Forældreindstillinger giver voksne mulighed for at indstille på udvalgte funktioner, hvilket kan reducere nogle risici forbundet med brugen af platformen. Forældreindstillinger kan dog ikke stå alene og er ikke i sig selv nogen garanti for en tryg oplevelse for børn.

Instagram har funktionen Teen supervision under ’Family Center’. Her kan den voksne tilpasse den unges sikkerhedsindstillinger (for unge under 18 år). Dette kræver, at den voksne opretter sin egen Instagram-konto, som kobles til den unges konto. Med Teen supervision kan du ifølge Instagram:

  • Indstille tidsgrænser for den unges brug
  • Indstille dvale-tilstand
  • Se, hvilke konti den unge følger – og hvem der følger den unge
  • Få overblik over konti, som den unge har blokeret
  • Se den unges privatlivsindstillinger
  • Se den unges indstillinger for ømtåleligt indhold

Aktivér ”Teen supervision”

  1. Åbn Instagram-appen på din telefon
  2. Tryk på profil-ikonet nederst til højre
  3. Tryk på menu-ikonet (tre streger) øverst til højre
  4. Vælg ’Supervision for teenagerkonti’ under ’Familiecenter’
  5. Tryk på ’Kom i gang’
  6. Vælg den unge over kontakter og klik på ’inviter’ (du skal følge den unge for at kunne forbinde jeres konti)
  7. Følg anvisningerne i appen for at fuldføre tilknytningen

Læse mere om opsætningen her

'Teen supervision’ på Instagram

Tal med dit barn om, hvordan man kan rapportere videoer, beskeder eller profiler, der er ubehagelige. Det kan for eksempel være, hvis nogen skriver grænseoverskridende beskeder, deler stødende videoer eller opfører sig ubehageligt.

Læs mere om, hvordan man rapporterer videoer, profiler, kommentarer, direkte beskeder og hashtags her. 

Flere platformsguides

ChatGPT

ChatGPT

Bliv klogere på ChatGPT og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Discord

Discord

Bliv klogere på Discord og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Facebook/Messenger

Facebook/Messenger

Bliv klogere på Facebook og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Fortnite

Fortnite

Bliv klogere på Fortnite og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Minecraft

Minecraft

Bliv klogere på Minecraft og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Roblox

Roblox

Bliv klogere på Roblox og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Snapchat

Snapchat

Bliv klogere på Snapchat og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

TikTok

TikTok

Bliv klogere på TikTok og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

YouTube

YouTube

Bliv klogere på YouTube og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her