Sikker Internet Dag 2026

Gaming fylder meget i børn og unges hverdag, og derfor har Sikker Internet Center Danmark valgt at markere Sikker Internet Dag 2026 ved at relancere en række materialer om gaming. 

Folderen Børn Gamer! – en guide til forældre er blevet opdateret med den nyeste viden om børns gaming-vaner og med et nyt afsnit om ’Gaming-influencere’. Man kan også læse om ’fastholdelse i spil’ og ’spilletid og sundhed’. Folderen giver gode råd til at starte dialogen med ens barn og præsenterer vigtige overvejelser, man skal have om gaming i familien. Folderen er målrettet forældre, men kan bruges af alle voksne, der ønsker viden om gaming. 

Du finder folderen Børn Gamer! her.

Guideuniverset Spilvejledninger for voksne dykker ned i de mest populære spil og spilplatforme blandt danske børn og unge. Alle spilvejledningerne beskriver vigtige opmærksomhedspunkter, man skal have for øje, når ens barn gamer. Det kan for eksempel være, om man kan bruge penge i spillet, og om det er muligt at chatte med fremmede spillere. Vejledningerne til de enkelte spil indeholder også en ordbog for voksne, så man kan forstå, hvad der tales om. Spilvejledningerne er blevet opdateret i forbindelse med Sikker Internet Dag 2026.

Du finder alle Spilvejledninger for voksne her. 

Børn Gamer! er opdateret i samarbejde med Red Barnet og Center for Digital Pædagogik. Spilvejledningerne er opdateret i samarbejde med Center for Digital Pædagogik.    

Sikker Internet Centre over hele verden fejrer hvert år Sikker Internet Dag. Dagen markeres i 170 lande.

Læs mere om Sikker Internet Dag her

Sikker Internet Dag 

Sikker Internet Dag markeres hvert år i februar i over 170 lande verden over. Denne dag har til formål at arbejde for et mere sikkert og trygt internet for børn og unge. På tværs af alle nationale Sikker Internet Centre laves forskellige aktiviteter, der skal understøtte dette.

Om SIC DK

Sikker Internet Center Danmark (SIC DK) er et nationalt konsortium, der bidrager til implementeringen af den fælles europæiske strategi “Better Internet for Kids+”. SIC DK deltager i arbejdet med at sikre, at børn og unges rettigheder bliver beskyttet, respekteret og styrket online, og når de bruger digitale teknologier. Derudover har centret til formål at bekæmpe ulovligt og skadeligt indhold på internettet. SIC DK er medfinansieret af Den Europæiske Union under Digital Europe-programmet.

 

Sikker Internet Dag: Tidligere år

Hvad siger børn og unge selv?

I 2025 blev Sikker Internet Dag markeret med en konference om børns digitale rettigheder. Se videoer fra konferencen, hvor børn og unge taler om bl.a. digital mobning, trivsel, tryghed og rettigheder.

Børn Gamer

Fokus på internettet som et sikkert, kreativt og oplysende miljø for børn og unge

Drop forhøret

Aktivitet til grundskolen on dialog mellem børn og forældre udgivet på Sikker Internet Dag 2022.

Persondata hva' for noget?

Online-materiale til de 13-16 årige og deres lærere udgivet på Sikker Internet Dag 2019.

Forældre som digitale rollemodeller

Kampagne om billeddeling, mobiletikke og online privatliv udgivet på Sikker Internet Dag 2017.