Undersøgelse: Nordic Media Literacy Survey

Undersøgelse Sociale medier Mediebrug og trivsel
En voksen og et barn kigger på en mobiltelefon.

Foto: Jørgen True

Nordic Media Literacy Survey er en omfattende undersøgelse af mediekundskaber i Norden.

Medierådet for Børn og Unge har sammen med mediemyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Island undersøgt mediekundskaber i den nordiske befolkning. Undersøgelsen Nordic Media Literacy Survey er den første af sin slags og er støttet af Nordisk Ministerråd.

Mediekundskaber handler om de kompetencer og den viden, der gør os i stand til at engagere os trygt, kritisk og ansvarligt med medier.

Formålet med Nordic Media Literacy Survey er at få et indblik i den nordiske befolknings mediekundskaber og dermed en videnbase for arbejdet med at styrke mediekundskaber i befolkningen fremadrettet.

Undersøgelsen hviler på svar fra i alt 12.744 respondenter og omfatter både voksne (16 år og ældre) samt børn og unge (9-15 år).

Mediekundskaber som demokratiskjold

De nordiske befolkninger scorer generelt højt på mediekundskaber, men der er også steder, hvor mediekundskaberne bør styrkes.

Der er eksempelvis behov for at styrke evnen til at skelne mellem indhold og medietyper samt forstå forskellige mediers ansvar. Hertil viser undersøgelsen, at sociale medier er den primære nyhedskilde for unge – samtidig er de unges tillid til sociale medier som informationskilde lav. En ud af fem af undersøgelsens deltagere under 45 år tror desuden, at Facebook har en chefredaktør, som kan stilles til ansvar for indholdet på platformen.

Mediekundskaber er nødvendige for at understøtte brugen af troværdige nyhedskilder og for at understøtte aktiv deltagelse i det demokratiske samfund. Mediekundskaber er desuden vigtige på tværs af alle aldre – forskellige grupper har forskellige medievaner og mediekompetencer, og derfor er løbende viden og initiativer afgørende i et foranderligt medielandskab.

Hvad er mediekundskaber?

Mediekundskaber (på engelsk media literacy) omfatter central viden, handlemuligheder og kompetencer, der er nødvendige for at navigere bevidst i medielandskabet og for at kunne deltage aktivt i det demokratiske samfund.

Det handler om færdigheder og viden til at finde, vurdere og kritisk analysere medieindhold samt at kunne skabe og agere ved hjælp af forskellige former for kommunikation.

Mediekundskaber indebærer blandt andet at kunne skelne mellem redaktionelle medier og andre informationskilder.

Om Nordic Media Literacy Survey

Undersøgelse udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge samt mediemyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Island med støtte fra Nordisk Ministerråd.

Der er spurgt ca. 2.000 voksne (16+) i hvert af de fem nordiske lande. Der er spurgt ca. 1.000 børn (9-15 år) i Danmark, Sverige, Norge og Island. Undersøgelsen hviler på svar fra i alt 12.744 respondenter.

Undersøgelsens formål er at kortlægge sammenlignelige data om mediekundskaber på tværs af de nordiske lande.

Læs Nordic Media Literacy Survey

Nordic Media Literacy Survey: Udpluk af resultater

Voksne (16 år og ældre)

  • Borgerne i Norden har rimelig godt styr på, hvordan forskellige medier finansieres (via skat eller reklamer/abonnement).
  • Majoriteten er bekendt med muligheden for at anmelde upassende indhold til platformene, men en tredjedel i aldersgruppen over 55 år undlader at gøre det.
  • De, der har benyttet et AI-værktøj, ser flere fordele ved AI, for eksempel fordele for demokratiet eller for journalister i deres arbejde. Brugerne udtrykker dog i lige så høj grad som dem, der ikke bruger AI, bekymring, for eksempel for at det bliver sværere at skelne mellem sandt og falsk, og at udviklingen går for hurtigt.
  • En ud af tre i gruppen på 16-44 år synes, at det er svært at følge med i nyhederne.
  • Fire ud af ti angiver, at de undlader at skrive kommentarer til opslag på sociale medier af frygt for at blive udsat for verbale angreb.
  • En ud af fem af undersøgelsens deltagere under 45 år tror, at Facebook har en chefredaktør, som kan stilles til ansvar for indholdet på platformen.
  • Yngre deltagere benytter flere strategier til faktagranskning og verificering af mistænkelig information, end de ældre gør. Ved mistanke om usande informationer er andelen, der svarer, at de ikke gør noget for at kontrollere indholdet, højere blandt de ældre.

Børn og unge (9-15 år)

  • Sociale medier er den primære nyhedskilde for unge. Til gengæld er de unges tillid til sociale medier som informationskilde lav.
  • Nyheder på tv anses af de 9-15-årige for at være troværdige og gode for demokratiet.
  • Journalistik og journalister har høj troværdighed blandt de unge.
  • Cirka halvdelen af deltagerne ved, at public service er skattefinansieret. Til gengæld tror en stor andel af deltagerne, at kommercielle medier også er skattefinansierede.
  • To ud af tre børn og unge ved, at de kan anmelde indhold på sociale medier, der overtræder reglerne. En ud af fem svarer, at de har anmeldt indhold.
  • Det er svært for unge at skelne mellem nyheder og andet redaktionelt indhold på nyhedssider.
  • De fleste synes, at det er svært at vurdere, hvilken kilde de kan stole på, og at det er svært at følge med i nyhederne.
  • En ud af fire i aldersgruppen 9-15 år undgår helt nyheder.
  • En tredjedel af gruppen på 9-12 år bruger Tiktok og Snapchat dagligt på trods af, at aldersgrænsen er 13 år.
  • Digitale og sociale medier benyttes i høj grad af børn og unge. Derfor har de lettere ved at svare på spørgsmål om disse medier end spørgsmål om traditionelle medier.