Ønskeskyen

Guide til Ønskeskyen

Bliv klogere på Ønskeskyen og forstå de risici, der er forbundet med børn og unges potentielle brug af platformen.

Hvad er Ønskeskyen?

Ønskeskyen er en såkaldt social shopping-platform, hvor brugere kan oprette ønskelister og dele dem med hinanden. Platformen har elementer fra sociale medier, da den lægger op til at følge venner og kendte influencere, så man kan følge med i, hvad der er på deres ønskelister.

Konkret kan brugeren tilføje links direkte til deres ønskeliste, så andre brugere kan se og klikke direkte ind i en webbutik og købe produkter, som brugeren ønsker sig. Ønskerne kan reserveres af andre brugere.

På platformen bliver brugeren præsenteret for ”populære ønsker” blandt andre brugere, og sponsoreret indhold er fremhævet som produkter, der ”trender”, ligesom influenceres ønsker ofte beror på betalte samarbejder. Når brugeren skal oprette et nyt ønske, anbefales forslag til produkter (såkaldte ”populære ønsker”), og muligheden for at indsætte et link til en butik er fremhævet over muligheden for selv at skrive et ønske. Den intensive markedsføring med direkte links til butikker skaber et forbrugspres hos brugerne.

Aldersgrænsen på Ønskeskyen

Ønskeskyen har selv sat aldersgrænsen til 15 år. Forældre kan dog oprette en ”børneprofil” til yngre børn med en række begrænsninger. 

I EU arbejdes der i øjeblikket på at hæve aldersgrænsen på sociale medieplatforme og indføre effektiv aldersverificering, der bekræfter brugernes alder.

Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at den gældende aldersgrænse som minimum overholdes. Du kan læse mere om betydningen af aldersgrænser i Den rette alder.

Det findes på Ønskeskyen

Problematisk indhold
Fastholdelse
Dataindsamling
Reklamer

Opmærksomhedspunkter på Ønskeskyen

Opmærksomhedspunkterne er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge og fremhæver de otte vigtigste risici, voksne skal kende og forholde sig til, inden børn og unge eventuelt bruger en digital platform.

Problematisk indhold

Problematisk indhold

På Ønskeskyen bliver brugeren præsenteret for ”populære produkter” og sponsoreret indhold. Da det ikke er til at forudsige, hvilke produkter brugeren præsenteres for, er der en risiko for, at indholdet ikke er passende for barnets alder, og at indholdet kan bidrage til oplevelser af, at man skal købe noget bestemt for at passe ind i fællesskabet eller være som dem, man følger.

Generelt om problematisk indhold

Indhold, der ikke er alderssvarende, kan være skadeligt for et barn, hvis indholdet for eksempel er skræmmende, grænseoverskridende eller voldsomt for barnet. På digitale platforme med brugergenereret indhold kan brugere støde på denne slags indhold, uden selv at have opsøgt det.

Læs mere om problematisk indhold her

Fastholdelse

Fastholdelse

Ønskeskyen anvender fastholdelsesmekanismer som notifikationer, anbefalingssystemer (algoritmer) og et uendeligt feed.

Generelt om fastholdelse

Fastholdelsesmekanismer kan føre til overforbrug – og i værste tilfælde afhængighedsadfærd. Fastholdelsesmekanismer kan derfor medvirke til, at barnets brug kan eskalere og stå i vejen for vigtige aktiviteter som søvn, relationer til venner og familie, bevægelse o.l. – hvilket kan have konsekvenser for trivslen. Samtidig eksponerer et øget forbrug barnet for øvrige opmærksomhedspunkter – såsom problematisk indhold, reklamer og dataindsamling.

Læs mere om fastholdelse her

Dataindsamling

Dataindsamling

Ifølge Ønskeskyen indsamles der data om brugeren, når brugeren opretter en konto, samt på baggrund af brugerens adfærd og det indhold, man deler med tjenesten.

Generelt om dataindsamling

Dataindsamling er problematisk, da konsekvensen er, at børn og unges data og adfærd kommercialiseres, og at de endvidere præsenteres for indhold, som er skræddersyet til deres profil, interesser og vaner. Det er med til at presse børn og unge i en retning mod øget forbrug og yderligere fastholdelse.

Læs mere om dataindsamling her

Reklamer

Reklamer

På Ønskeskyen kan brugeren møde sponsoreret indhold under ”trending”-kategorien eller hos influencere (kaldet ’creators’ på platformen). Særligt i creator-universet er det svært at gennemskue, hvad der er reklamer og betalte samarbejder. Desuden er bestemte brands fremhævet på platformens forside.

Generelt om reklamer

Når børn og unge eksponeres for reklamer og kommercielt indhold, kan det påvirke deres adfærd, forbrug og ønsker. Det kan påvirke deres oplevelse af, hvad de skal eje og gøre for at passe ind i et fællesskab, og det kan negativt påvirke deres kostvaner, selvbillede og brug af skønhedsprodukter m.m.

Læs mere om reklamer her

Funktioner du kan bruge som forælder

Forældreindstillinger giver voksne mulighed for at indstille på udvalgte funktioner, hvilket kan reducere nogle risici forbundet med brugen af platformen. Forældreindstillinger kan dog ikke stå alene og er ikke i sig selv nogen garanti for en tryg oplevelse for børn.

Der er ikke forældreindstillinger på Ønskeskyen, men forældre med børn under 15 år kan oprette en børneprofil. En børneprofil er knyttet til en forælders konto/ til en konto, hvor brugeren er over 18 år.

Ifølge Ønskeskyen er børneprofiler private og kan ikke gøres offentlige. De kan derfor heller ikke søges frem af andre og kan kun deles via link, SMS, e-mail og QR-kode.

Læs mere om, hvordan du opretter en børneprofil her.

Tal med dit barn om, hvordan man kan rapportere ulovligt indhold.

Læs mere om, hvordan man rapporterer ulovligt indhold til Ønskeskyen her.  

Flere platformsguides

ChatGPT

ChatGPT

Bliv klogere på ChatGPT og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Discord

Discord

Bliv klogere på Discord og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Facebook/Messenger

Facebook/Messenger

Bliv klogere på Facebook og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Fortnite

Fortnite

Bliv klogere på Fortnite og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Instagram

Instagram

Bliv klogere på Instagram og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Minecraft

Minecraft

Bliv klogere på Minecraft og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Reddit

Reddit

Bliv klogere på Reddit og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Roblox

Roblox

Bliv klogere på Roblox og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Snapchat

Snapchat

Bliv klogere på Snapchat og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Steam

Steam

Bliv klogere på Steam og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

TikTok

TikTok

Bliv klogere på TikTok og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

Twitch

Twitch

Bliv klogere på Twitch og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her

YouTube

YouTube

Bliv klogere på YouTube og se, hvilke risici der er på platformen.

Læs guiden her