Opmærksomhedspunkt

Fastholdelse

Fastholdelsesmekanismer er designet til at fastholde brugeren på platformen så længe som muligt. Dette er en hjørnesten i platformenes forretningsmodel, fordi de tjener penge på at vise reklamer og indsamle data om brugerne, som kan anvendes kommercielt.

Eksempler på fastholdelsesmekanismer er; automatisk afspilning af indhold, push-notifikationer, anbefalet indhold, belønninger og et uendeligt feed. En anden fastholdelsesmekanisme er ’autogenereret feedback’, som lader andre brugere vide, hvad man foretager sig – for eksempel om en besked er set, eller hvor man befinder sig – hvilket kan forstyrre børns relationer.

Fastholdelsesmekanismer kan føre til overforbrug – og i værste tilfælde afhængighedsadfærd. Fastholdelsesmekanismer kan derfor medvirke til, at barnets brug kan eskalere og stå i vejen for vigtige aktiviteter som søvn, relationer til venner og familie, bevægelse o.l. – hvilket kan have konsekvenser for trivslen. Samtidig eksponerer et øget forbrug barnet for øvrige opmærksomhedspunkter – såsom problematisk indhold, reklamer og dataindsamling.

Fastholdelse

Andre opmærksomhedspunkter

Problematisk indhold
Dataindsamling
Køb
Reklamer
Kontakt med fremmede
Gambling-elementer
Chatbots