Guide til Discord
Bliv klogere på Discord og forstå de risici, der er forbundet med børn og unges potentielle brug af platformen.

Bliv klogere på Discord og forstå de risici, der er forbundet med børn og unges potentielle brug af platformen.
Discord er en digital kommunikationsplatform, hvor brugere kan tale sammen via tekst, lyd og video. Platformen blev oprindeligt udviklet til computerspillere, der ønskede at kommunikere om gaming. I dag bruges Discord bredere – både af gamere og andre, der samles om fælles interesser, for eksempel spil, kreative hobbyer, politiske temaer eller lokale fællesskaber.
Fællesskaberne organiseres i såkaldte servere, der fungerer som digitale samlingssteder. En server kan være offentlig eller privat og består typisk af forskellige kanaler, hvor brugerne kan chatte eller tale sammen.
Discord har selv sat en aldersgrænse på 13 år.
I EU arbejdes der i øjeblikket på at hæve aldersgrænsen på sociale medieplatforme og indføre effektiv aldersverificering, der bekræfter brugernes alder.
Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at den gældende aldersgrænse som minimum overholdes. Du kan læse mere om betydningen af aldersgrænser i Den rette alder.
Når børn og unge færdes på digitale platforme, kan de møde funktioner og indhold, som kan have betydning for deres digitale liv og trivsel. Opmærksomhedspunkterne dækker over forhold ved en digital platform, der kan give anledning til udfordringer eller behov for støtte blandt børn og unge.

Discord gør det muligt for brugere at dele indhold i form af tekst, videoer, billeder og lyd på offentlige og private servere. Det er derfor umuligt at forudsige, hvilket indhold brugeren vil møde.
Indhold, der ikke er alderssvarende, kan være skadeligt for et barn, hvis indholdet for eksempel er skræmmende, grænseoverskridende eller voldsomt for barnet. På digitale platforme med brugergenereret indhold kan brugere støde på denne slags indhold, uden selv at have opsøgt det.

Ifølge Discord indsamles der data om brugeren, når brugeren opretter en konto, om brugerens adfærd og i forbindelse med det indhold, man deler med tjenesten (såsom tekst, billeder og video).
Dataindsamling er problematisk, da konsekvensen er, at børn og unges data og adfærd kommercialiseres, og at de endvidere præsenteres for indhold, som er skræddersyet til deres profil, interesser og vaner. Det er med til at presse børn og unge i en retning mod øget forbrug og yderligere fastholdelse.

På Discord kan brugere købe kosmetiske opgraderinger til deres brugerprofil, give støtte til Discord-servere eller købe et månedligt abonnement.
Platforme præsenterer købsmuligheder i mange afskygninger og med virkemidler, der kan være uigennemskuelige og give en følelse af, at man er nødt til at købe. Derfor kan børn og unge nemt komme til at købe mere, end de har lyst til eller fået lov til.

På Discord kan man møde reklamer, eksempelvis i form af ’Missioner’, hvor brugere kan se reklamer for at få adgang til kosmetiske opgraderinger til deres brugerprofil.
Når børn og unge eksponeres for reklamer og kommercielt indhold, kan det påvirke deres adfærd, forbrug og ønsker. Det kan påvirke deres oplevelse af, hvad de skal eje og gøre for at passe ind i et fællesskab, og det kan negativt påvirke deres kostvaner, selvbillede og forbrug af skønhedsprodukter m.m.

Discord muliggør kommunikation mellem brugere. Man kan for eksempel tilgå en offentlig server og skrive direkte eller sende venneanmodninger til brugere, man ikke kender.
Når børn og unge kan blive kontaktet af fremmede, er der risiko for, at de kan blive udsat for digitale krænkelser i form af mobning, afpresning, grooming og deling af billeder og videoer uden samtykke.

Discord har en AI-chatbot, som kan inkorporeres på både offentlige og private servere, hvor brugere kan skrive med botten.
Interaktion med chatbots kan være problematisk, da chatbots svar ikke nødvendigvis er faktuelt korrekte, passende og endda kan være skadelige ved for eksempel at give råd om selvskade. Samtidig er chatbots ofte designet til at fastholde brugeren ved konstant at lægge op til mere kommunikation, bekræfte brugeren – selv i negative overvejelser og tankemønstre – og simulere en ven for barnet, hvilket kan stå i vejen for, at barnet dyrker fysiske relationer.
Forældreindstillinger giver voksne mulighed for at indstille på udvalgte funktioner, hvilket kan reducere nogle risici forbundet med brugen af platformen. Forældreindstillinger kan dog ikke stå alene og er ikke i sig selv nogen garanti for en tryg oplevelse for børn.
Discord har en funktion kaldet ’Familiecenter’, som giver forældre og værger mulighed for at styre og tilpasse deres teenagers sikkerhedsindstillinger. Dette kræver, at forældre og værger selv opretter en Discord-konto, som kobles til teenagerens konto. Med ’Familiecenter’ kan du ifølge Discord:
Aktivér Family Center
1. Installér Discord-appen på din mobiltelefon eller computer
2. Du kan starte opsætningen i browseren, men selve forbindelsen mellem din og dit barns konto skal gennemføres via appen
Tal med dit barn om, hvordan man kan rapportere beskeder eller profiler, der er ubehagelige. Det kan for eksempel være, hvis nogen skriver grænseoverskridende beskeder, deler stødende videoer eller opfører sig ubehageligt.

Bliv klogere på ChatGPT og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Facebook og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Fortnite og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Minecraft og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Roblox og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Snapchat og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på TikTok og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på YouTube og se, hvilke risici der er på platformen.