Guide til Facebook/ Messenger
Bliv klogere på Favebook/Messenger og forstå de risici, der er forbundet med børn og unges potentielle brug af platformen.

Bliv klogere på Favebook/Messenger og forstå de risici, der er forbundet med børn og unges potentielle brug af platformen.
Facebook er en digital platform, hvor brugere kan dele statusopdateringer, lægge billeder og videoer op, spille spil og sende beskeder til andre. Man kan desuden følge folk og være en del af grupper med fokus på alt fra mad til håndarbejde over politiske budskaber. Brugerne kan interagere med hinanden gennem likes, kommentarer og direkte beskeder.
Messenger er Facebooks chatfunktion, der giver mulighed for private beskeder, gruppechats, video- og taleopkald.
Facebook har selv sat en aldersgrænse på 13 år.
I EU arbejdes der i øjeblikket på at hæve aldersgrænsen på sociale medieplatforme og indføre effektiv aldersverificering, der bekræfter brugernes alder.
Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at den gældende aldersgrænse som minimum overholdes. Du kan læse mere om betydningen af aldersgrænser i Den rette alder.
Opmærksomhedspunkterne er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge og fremhæver otte vigtigste risici, voksne skal kende og forholde sig til, inden børn og unge eventuelt bruger en digital platform.

På Facebook kan brugere skabe og dele indhold i private beskeder eller offentligt tilgængelige opslag og kommentarer. Det er derfor umuligt at forudsige, hvilket indhold brugeren vil møde.
Indhold, der ikke er alderssvarende, kan være skadeligt for et barn, hvis indholdet for eksempel er skræmmende, grænseoverskridende eller voldsomt for barnet. På digitale platforme med brugergenereret indhold kan brugere støde på denne slags indhold, uden selv at have opsøgt det.

Facebook anvender fastholdelsesmekanismer som for eksempel uendeligt feed, automatisk afspilning af videoer, anbefalingssystemer, notifikationer, set-funktion og reaktioner.
Fastholdelsesmekanismer kan føre til overforbrug – og i værste tilfælde afhængighedsadfærd. Fastholdelsesmekanismer kan derfor medvirke til, at barnets brug kan eskalere og stå i vejen for vigtige aktiviteter som søvn, relationer til venner og familie, bevægelse o.l. – hvilket kan have konsekvenser for trivslen. Samtidig eksponerer et øget forbrug barnet for øvrige opmærksomhedspunkter – såsom problematisk indhold, reklamer og dataindsamling.

Ifølge Meta, der ejer Facebook og Messenger, indsamles der data om brugeren, når brugeren opretter en konto, om brugerens adfærd, og i forbindelse med det indhold, man deler med tjenesten (såsom tekst, billeder og video).
Dataindsamling er problematisk, da konsekvensen er, at børn og unges data og adfærd kommercialiseres, og at de endvidere præsenteres for indhold, som er skræddersyet til deres profil, interesser og vaner. Det er med til at presse børn og unge i en retning mod øget forbrug og yderligere fastholdelse.

Facebook har en virtuel valuta kaldet Facebook-stjerne, som kan købes for virkelige penge og doneres til influencere.
Platforme præsenterer købsmuligheder i mange afskygninger og med virkemidler, der kan være uigennemskuelige og give en følelse af, at man er nødt til at købe. Derfor kan børn og unge nemt komme til at købe mere, end de har lyst til eller fået lov til.

På Facebook kan man møde reklamer og sponsoreret indhold fra virksomheder og influencere.
Når børn og unge eksponeres for reklamer og kommercielt indhold, kan det påvirke deres adfærd, forbrug og ønsker. Det kan påvirke deres oplevelse af, hvad de skal eje og gøre for at passe ind i et fællesskab, og det kan negativt påvirke deres kostvaner, selvbillede og forbrug af skønhedsprodukter m.m.

Det er muligt at interagere via kommentarer på opslag eller sende direkte beskeder til andre brugere via Messenger, hvor beskederne gemmes i en separat indbakke med beskedanmodninger.
Når børn og unge kan blive kontaktet af fremmede, er der risiko for, at de kan blive udsat for digitale krænkelser i form af mobning, afpresning, grooming og deling af billeder og videoer uden samtykke.

Det er muligt at kommunikere med chatbotten ”Meta AI” via Messenger.
Interaktion med chatbots kan være problematisk, da chatbots svar ikke nødvendigvis er faktuelt korrekte, passende og endda kan være skadelige ved for eksempel at give råd om selvskade. Samtidig er chatbots ofte designet til at fastholde brugeren ved konstant at lægge op til mere kommunikation, bekræfte brugeren – selv i negative overvejelser og tankemønstre – og simulere en ven for barnet, hvilket kan stå i vejen for, at barnet dyrker fysiske relationer.
Forældreindstillinger giver voksne mulighed for at indstille på udvalgte funktioner, hvilket kan reducere nogle risici forbundet med brugen af platformen. Forældreindstillinger kan dog ikke stå alene og er ikke i sig selv nogen garanti for en tryg oplevelse for børn.
Facebook har Family Center, hvor forældre kan overvåge og styre deres teenagers aktivitet. Dette kræver, at forælderen opretter sin egen Facebook-konto, som herefter kobles til teenagerens konto. Med Family Center kan du ifølge Facebook:
Aktivér Family Center:
Tal med dit barn om, hvordan man kan rapportere opslag, beskeder eller profiler, der er ubehagelige. Det kan for eksempel være, hvis nogen skriver grænseoverskridende beskeder, deler stødende indhold eller opfører sig ubehageligt.
Læs mere om, hvordan man rapporterer indhold på Facebook her.

Bliv klogere på ChatGPT og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Discord og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Fortnite og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Minecraft og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Roblox og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på Snapchat og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på TikTok og se, hvilke risici der er på platformen.

Bliv klogere på YouTube og se, hvilke risici der er på platformen.