PEGI: Aldersmærkning på spil

Vejledning Gaming Aldersmærkning

Når et spil bliver aldersmærket, udstyres det med alders- og indholdsikoner. Aldersikonerne angiver den aldersgruppe, spillets indhold vurderes at være passende for. Indholdsikonerne viser det indhold, der har ligget til grund for aldersmærkningen.

Aldersikoner

3 år
Indholdet af spil med en PEGI 3-bedømmelse anses for egnet til alle aldersgrupper. Spillet må ikke indeholde lyde eller billeder, der sandsynligvis kan skræmme små børn. En meget mild form for vold (i en komisk sammenhæng eller på en barnlig måde) er acceptabel. Der må ikke høres upassende sprog.
7 år
Spilindhold med scener eller lyde, der muligvis kan være skræmmende for yngre børn, bør falde i denne kategori. Meget milde former for vold (underforstået, ikke-detaljeret eller ikke-realistisk vold) er acceptable for et spil med en PEGI 7-bedømmelse.
12 år
Videospil, der viser vold af en lidt mere grafisk karakter mod fantasifigurer eller ikkerealistisk vold mod menneskelige figurer falder i denne aldersgruppe. Seksuelle undertoner eller seksuel kropsholdning kan være til stede, mens enhver form for upassende sprog i denne kategori skal være mildt. Gambling, som det normalt udføres i virkeligheden i kasinoer eller spillehaller, kan også være til stede (fx kortspil, som i virkeligheden ville blive spillet for penge).
16 år
Denne bedømmelse anvendes, når skildringen af vold (eller seksuel aktivitet) når et punkt, hvor det ser ud som det forventes i det virkelige liv. Brug af upassende sprog i spil med en PEGI 16-bedømmelse kan være mere ekstrem, mens harsardspil og brug af tobak, alkohol eller ulovlige stoffer også kan være til stede.
18 år
Den voksne gruppeinddeling anvendes, når voldens niveau når et punkt, hvor det bliver en skildring af grov vold, tilsyneladende motivløse drab eller vold mod forsvarsløse figurer. Forherligelse af brug af ulovlige stoffer og eksplicit seksuel aktivitet bør også falde ind under denne aldersgruppe.

Indholdsikoner

Vold
Et spil, som er udstyret med dette ikon, indeholder varierende grader af voldelige episoder.
Gambling
Et spil, som er udstyret med dette ikon, opfordrer til eller underviser i pengespil.
Decorative
Et spil, som er udstyret med dette ikon, skildrer nøgenhed eller sex i varierende omgang.
Stoffer
Et spil, som er udstyret med dette ikon, skildrer eller refererer til misbrug af hårde stoffer.
Stødende sprog
Et spil, som er udstyret med dette ikon, indeholder stødende sprog.
Diskrimination
Et spil, som er udstyret med dette ikon, har et diskriminerende indhold eller skildrer diskriminerende handlinger.
Skræmmende
Et spil, som er udstyret med dette ikon, indeholder varierende grader af voldelige episoder.
Køb i spillet
Det er muligt at bruge penge i et spil, som er udstyret med dette ikon.

PEGI

PEGI-aldersmærkning er en fælles europæisk ordning, der ved hjælp af aldersikoner og indholdsikoner, vejleder forbrugerne om spils indhold i forhold til børn og unges alder. Mærkningen er først og fremmest vejledende og skal ikke tolkes som et forbud mod brug af bestemte titler. Den kan give forældre, pædagoger og lærere et pejlemærke om spillets indhold på lyd- og billedsiden.

Det er vigtigt at huske, at aldersikonerne angiver spillets mulige skadelige virkninger og ikke er en vurdering af egnethed eller sværhedsgrad.