Dataindsamling

Vejledning Mediebrug og trivsel Dagtilbud
Foto: Jan Klint

Data

Småbørn skal ikke være aktive på sociale medier, men de kan alligevel sagtens være aktive i apps eller på platforme, der indsamler data. Når voksne deler billeder og informationer eller opretter en profil om barnet, så skabes data om barnet. Billeder, informationer og brug af fx en spilapp skaber data på barnet, og data har værdi, da de kan fortælle meget om en person og personens adfærd. Virksomheden bag et socialt medie eller et spil tjener penge på de data, deres produkt producerer, som de kan bruge til fx at sælge plads til reklamer, der er målrettet brugeren.

GDPR: Børn skal have særlig beskyttelse

Børn skal efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) have en særlig beskyttelse, fordi de er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være forbundet med behandling af personoplysninger. En sådan særlig beskyttelse bør navnlig gælde for brug af børns personoplysninger med henblik på markedsføring eller til at oprette personligheds- eller brugerprofiler og indsamling af personoplysninger vedrørende børn, når de anvender tjenester, der tilbydes direkte til børn.

Småbørn kan ikke selv give samtykke til dataindsamling og –behandling. 

Digital dataindsamling kan inddeles i tre kategorier:

  1. Indhold der deles bevidst – fx når man deler billeder, skriver opslag på sociale medier osv.
  2. Data der deles med den enkelte hjemmeside, fx når man shopper online. Det kan også være i en app via tilladelser og adgange, som appen beder om ved installation.
  3. Data der deles med tredjeparter, dvs. firmaer der yder en service til app- og hjemmesideudvikleren og derigennem får adgang til data om brugeren.

Det er svært helt at gennemskue, hvad ens data kan bruges til. Derfor skal vi tænke os godt om, når vi er online. Dette gælder særligt i forhold til børn, og det er forældrenes ansvar at være opmærksomme på, hvilke data der indsamles og deles, når barnet fx bruger en spilapp eller streamer en film.

Illustrationerne herunder tager udgangspunkt i en femårig dreng og viser de forskellige gratis spilapps, han bruger. På billede 1 ses de forskellige adgange og tilladelser, som disse apps beder om for at indsamle data (fx brug af mikrofon).

Illustration: Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, Københavns Universitet

På billede 2 ses hvilke tredjepartstjenester (fx Google, Amazon og Facebook), de enkelte apps samarbejder med.

Illustration: Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, Københavns Universitet

Samtalen med forældre om data

Samtalen med forældrene om dataindsamling egner sig godt til, at man taler om sikkerhed i hjemmet. I forældreguiden er der samlet viden og tips, når man bruger apps, digitale assistenter og legetøj, der er forbundet til internettet eller når man deler billeder eller oplysninger om barnet på sociale medier. De er også samlet herunder.

Overvejelser til appbrug

  • Inden du downloader en app til mobil eller tablet, bør du læse om, hvilke data appen indsamler. Det gør du i teksten om den enkelte app der, hvor du henter sine apps (App Store eller Google Play).
  • Giver det mening, at appen vil have adgang til de typer af data, som den beder om? Fx kamera, mikrofon, fotoalbum eller kontakter?
  • Er der andre apps, der kan det samme, og som indsamler færre data?
  • Ryd jævnligt op i dine apps, og slet dem, du ikke bruger.

Tip

  • Der findes forældreindstillinger med forskellige funktioner på fx mobil, tablet, spilkonsoller og computer. De kan bruges til at sætte rammer og begrænsninger for barnets muligheder i forhold til fx køb og brug af spil eller blokere for adgang til hjemmesider. Tal med dit barn om det, at du bruger forældreindstillinger.

Spil

Mange småbørn spiller spil på tablet eller mobiltelefon. Mange børn må kun spille spil, der ikke koster penge. Men spillene er ikke nødvendigvis gratis, da barnet betaler med tid, opmærksomhed og ikke mindst data. Disse spil kan indeholde reklamer, der frister til køb, eller som er designet sådan, at de er vanskelige at få væk igen uden at klikke på reklamens links.

Gratis spil forudsætter ofte, at man køber en ekstra bane eller niveau for at komme videre i spillet. I nogle spil anvender man virtuelle penge, som kan købes for rigtige penge. Det er svært for et lille barn at skelne mellem værdien af rigtige og virtuelle penge.

Overvej

  • At benytte spil, der koster penge at downloade. Ofte får man et bedre produkt ved at betale for det fra starten.
  • At barnet skal stoppe op, når der er reklamer eller tilkøb. Så kan forældrene hjælpe barnet forbi reklamen eller vurdere, om der skal købes fx et nyt niveau i spillet.
  • At indstille mobilen eller tabletten til at fravælge køb i spil, eller at der skal bruges en kode til at foretage køb. Koden bruges kun af forældrene.   

Medierådet har udgivet en guide til forældre om børn, der gamer. Find den på medieraadet.dk.

Smart legetøj

Børns leg udvikler sig og nyt legetøj kommer til. I dag findes der meget legetøj, som er forbundet til internettet. Det kaldes også ’intelligent’ eller ’smart’ legetøj, og det kan huske, reagere og interagere med barnet, der leger med det. Det kan fascinere, men der er også udfordringer, fordi legetøjet kan opsamle data om, hvad barnet gør og siger. De data kan blive hacket og misbrugt.

Medierådet har udgivet 10 tips til forældre om smart legetøj. Find dem på medieraadet.dk.

Digitale assistenter

Det kan være sjovt og nemt at spørge fx Siri, Alexa eller Google Assistent om at spille en sang på anlægget, ringe op til mormor eller få at vide om det bliver regnvejr i dag. Den digitale assistent lytter, når vi spørger, og den løser opgaven. Men lytter den også, når vi ikke spørger? Det har været meget omtalt i medierne. En digital assistent kan begynde at lytte og optage, fordi den hører nogen, der taler i rummet. Det kan betyde, at en privat samtale eller børn, der leger i hjemmet, ved en fejl kan blive optaget og brugt af virksomheden bag. De fleste virksomheder oplyser, at optagelserne gøres anonyme, så de ikke ved, hvor optagelserne stammer fra. Overvej, om du er okay med det.

Tip

  •  sikkerdigital.dk/borger  kan du læse mere om digitale assistenter og få hjælp til at indstille dem i forhold til lydoptagelser.

Deling af billeder og information

Man siger, at internettet aldrig glemmer. Når billeder og informationer om barnet deles på fx sociale medier, er de første digitale fodspor sat, og de er ikke lige til at slette. Selvom man fx sletter billeder og kommentarer, kan man ikke være sikker på, at andre brugere ikke har gemt dem. Det kan også være, at billeder og informationer opbevares på andre servere, end den server man har slettet sine data fra.

Forældres overvejelser

  • Om barnet om 10 år vil synes om, at der ligger et babybillede af barnet online.
  • Spørg gerne barnet, inden du deler. Det lille barn har ret til at sige nej til at få sit billede delt. Samtidig lærer du barnet om samtykke.
  • Hvis du er i tvivl, så lad være med at dele.
  • Om du/I skal have en lukket profil, så alle ikke kan se, kommentere eller dele det, du/I lægger ud.
  • Om familie og venner må dele billeder af barnet.
  • Tal om deling af billeder af dit barn i familien allerede inden barnets fødsel.

I forældreguiden er der inspiration til at tale om billeder og billeddeling med børnene.

Guide til forældre